top of page

Coco og Bugatti's (Janni Ree's hunde) feriedagbog

Opdateret: 27. jun. 2020


Se Janni Ree's video-anbefaling af Hellerup Dog Walk:

Janni Ree har valgt indlogere Coco og Bugatti i Hellerup Dog Walk's Hundehus, når hun skal ud og rejse. Heldige Bugatti skal sågar med i vores unikke Hundehave mens han er på besøg - Coco døjer desværre med bentøjet og kan derfor ikke klare de 2,5 time ude i naturen. Som altid er vi stolte over tilliden, når en hundeejer vælger at overlade deres hund i vores varetægt i forbindelse med rejser, eller tur-dage til Hundehaven, som fra 1. september tilbyder afhentning og aflevering i hele København, Frederiksberg og Nordsjælland helt op til Helsingør!



DAG 1 Coco og Bugatti blev i dag afleveret her i Hundehuset af Janni. Begge hunde har været her før og følte sig straks hjemme, selvom der naturligvis blev kigget langt efter mor, da hun gik ud af havegangen. Min søn Lauritz havde hjemmedag på grund af feber og fik i den forbindelse en hel del is. Selvom Bugatti naturligvis ikke fik noget, så er der ingen tvivl om, at han syntes at det var top-underholdning at følge Lauritz føre isen fra skålen og op til munden. hehe



Eftermiddagen bød bl.a. på familiehygge med børn, kone og Arnold (vores store bullmastiff), som ikke er så bange for Coco længere, selvom hun virkelig skældte ham ud sidst hun var her (den stride dame!). :-D



Bugatti på aftentur med hans nye buddy Arnold - billedet blev naturligvis taget foran en Porsche, så Bugatti kunne føle sig i sit rette element. :-)



Efter aftenturen var det tid til godnathistorie i sofaen og herefter var det godnat til Coco, Bugatti og resten af Hundehuset.



Prinsessen på ærten - alias Coco - havde først lagt sig på Anjas hovedpuder, men den går altså trods alt ikke.


Coco, Bugatti, Arnold, Karla og menneskene slutter dagen ved at lægge sig i hundehusets hundekurv. Mon ikke Arnold kommer til at drømme om snorkende mopser og måske Bugatti vil drømme om hans nye Hundehave, som han starter i på mandag og som du kan se en lille video om nedenfor... :-) GODNAT! <3


Bugattis's drøm om hans nye Hundehave:

DAG 2 Bugatti startede sin dag med at lægge sig på mit bryst og sende mig et stort GAB. :-)



Efter morgenmaden tog min kone sig en slapper sammen med Bugatti og Coco med nogle ugeblade og tænk sig hvem vi faldt over inde i bladet - mor og far! :-) Selvom man hygger i Hellerup Dog Walk's Hundehus, så er det nu alligevel godt lige at kunne vinke hej til mor og far og få stillet den værste hjemve. :-D



Efter at have læst ugeblad var det tid til en tur i haven, hvor der bl.a. skulle vandes blomster. Coco og Bugatti følger med i alt hvad det sker her i Hundehuset og de fulgte troligt med min kone rundt i bedene.



Det er hårdt at vande blomster, så bagefter var det blevet tid til et lille middagshvil. Bugatti vil helst ikke lukke øjnene, for man risikerer jo at gå glip af noget, men så må man jo sove, mens man sidder op, så man er klar til action, hvis der skulle ske noget spændende.