Hvor lang tid kan en hund være alene hjemme?

Opdateret: juni 27

Kære hundeejer Før du læser denne artikel - og enhver anden artikel om hunde-psykologi for den sags skyld - så skal du være opmærksom på, at psykologifaget ikke er nogen eksakt videnskab. Du vil derfor i næsten alle tilfælde kunne finde mange artikler og andre fagpersoner, der i større eller mindre grad, siger noget andet eller modsat end det du kan læse her på hjemmesiden. Alle artikler og råd du kan finde her, er blevet til på baggrund af konkrete erfaringer jeg - eller mine hundeluftere - har gjort os gennem vores arbejde med den store hundelflok i min unikke Hundebørnehave. Du vil derfor kun yderst sjældent finde henvisninger til "anderkendte" teoretikere i vores artikler, da det, siden jeg begyndte at arbejde fuld tid med hundene i 2014, har været min filosofi, at hundene skal være vores daglige læremester inden for hunde-psykologifaget. Hvis du foretrækker at få råd og vejledning af en hunde-adfærds-terapeut, der har et par dyrt-betalte kursus-beviser hængende på vægen og har arbejdet med en håndfuld hunde eller to, fremfor praktikere, der til sammen har over 20.000 timers konkret erfaring med hundredevis af forskellige hunde af alle racer og aldre, så skal du endelig trykke dig væk fra Hellerup Dog Walk's hjemmeside. Jeg håber dog, at du qua vores uovertrufne praktiske erfaringsgrundlag i Hundebørnehaven samt vores ulastelige track-record, du kan læse om på forskellige uafhængige og troværdige anmeldelses-sider (Google, Trustpilot og Facebook), vil vælge at tillægge vores holdninger og meninger inden for hunde-psykologien den værdi, som jeg synes at de fortjener. Venlige vovse-hilsner Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk siden 2014)

ARTIKEL Da jeg skulle skrive denne artikel havde jeg svært ved at vælge overskrift, for på den ene side ville jeg gerne vælge en, der repræsenterer det eller de spørgsmål, som en ny hundeejer måske stiller sig selv: * Hvor lang tid kan en hund være alene hjemme? * Hvornår er en hund gammel nok til at være alene hjemme i 9 timer? * Hvordan lærer jeg min hvalp / hund, at være alene hjemme? * Hvor lange må en hund være alene hjemme?

Men på den anden side, så synes jeg, at der er et andet spørgsmål, som er meget vigtigere end de fire ovenstående, som jeg langt hellere ville have, at man stillede sig som hundeejer og som jeg langt hellere ville besvare. Derfor har jeg i artiklen i første omgang valgt at besvare de fire ovenstående spørgsmål og så vil jeg til sidst stille og besvare det spørgsmål, som jeg synes er langt vigtigere at stille og søge svar på, når man er hundeejer.

HVOR LANG TID KAN EN HUND VÆRE ALENE HJEMME? Hvis du sørger for at indrette dit hjem, med en foderautomat og en vandautomat, så kan din hund i princippet være alene hjemme indtil en af dine naboer tilkalder politiet eller dyreværnet på grund af stanken eller larmen der kommer fra din lejlighed. L Foderautomater og vandautomater kan være praktiske for de sjældne og undtagelsesvise lejligheder, hvor du af ekstraordinære grunde er nødsaget til at være væk i mere end 10 timer. Foderautomater kan også opfylde et behov for hunde med stofskiftesygdom der tør, at de bør få deres mad i mange små portioner fordelt over hele dagen.

HVORNÅR ER EN HUND / HVALP GAMMEL NOK TIL AT VÆRE ALENE HJEMME I 9 TIMER? Hvis du med ovenstående spørgsmål i virkeligheden mener: HVOR HURTIGT KAN JEG TRÆNE MIN HVALP TIL AT VÆRE ALENE HJEMME I 9 TIMER, SÅ JEG KAN GÅ PÅ ARBEJDE UDEN AT NABOERNE KLAGER?, så er svaret, at det kan du måske opnå allerede når din hund er 6-7 måneder. :-(


HVORDAN LÆRER JEG MIN HUND / HVALP AT VÆRE ALENE HJEMME?

Jeg har skrevet en hel selvstændig artikel om dette emne, da jeg meget tit får spørgsmål om dette. Du kan læse hele artiklen HER.

HVOR LÆNGE MÅ EN HUND VÆRE ALENE HJEMME?

I Danmark er der ingen lovgivning der siger noget om, hvor længe du "MÅ" efterlade din hund alene hjemme. Som jeg har været inde på tidligere, så kan du komme i karambolage med miljølovgivningen, hvis din hund larmer eller på anden vis genere dine naboer, når den er alene. Men i princippet, så må din hund være alene hjemme lige så længe du vil i Danmark, så længe det ikke påføre andre mennesker gener støj eller lugtgener. I Sverige har valgt at lave en desideret lov om, at en hundeejer maksimalt må lade sin hund være alene hjemme i 6 timer af gangen ("Du bör rasta din hund åtminstone var sjätte timme dagtid, valpar och äldre hundar dock oftare." - Dansk: "Du bør lufte din hund mindst hver sjette time i dagtimerne og hvalpe og ældre hunde bør luftes oftere"). Selvom loven er en landbrugsforordning og derfor ikke en lov man kan blive retsforfulgt for at overtræde, så har svenskerne taget BØR'et og henstillingen alvorligt, hvilket har resulteret i at et væld af hundehaver er skudt op overalt i Sverige, så det nu er mere almindeligt at ens hund går i hundehave, end at den ikke gør det.


------------------------------


Så lovede jeg her til sidst så fortælle, hvilket spørgsmål jeg mener, at du som hundeejer bør stiller dig selv i stedet for de fire ovenstående: HVOR LÆNGE BØR MIN HUND VÆRE ALENE HJEMME? Dette spørgsmål er langt bedre, for i virkeligheden er det jo din konkrete hunds trivsel der bør være udgangspunktet. Svaret på spørgsmålet er dog ikke entydigt, for hvor længe din hund bør være alene hjemme afhænger utrolig meget af din hunds alder, race og personlighed/temperament.


Har du en rolig gammel hund, som du stimulerer godt om morgenen og eftermiddagen, så synes jeg det er helt ok, at lade den være alene hjemme hele dagen, mens du går på arbejde.


Har du en ung energisk hund, som du ikke altid får stimuleret om morgenen og om eftermiddagen i hverdagene, så bør den nok ikke være alene hjemme mere end et par timer.


Selvfølgelig kan næsten alle hunde lære at være alene hjemme i 9 timer, mens du går på arbejde... Men selvom den kan være alene hjemme så længe, så ville det måske stadig være bedre, sjovere og sundere for din hund, hvis den nogle gange om ugen, fik mulighed for at udfolde sig imens du er på arbejde? En gåtur i kvarteret med en skolepige om eftermiddagen kan være fint for en lidt ældre hund, som du sørge for rigeligt hunde-socialisering til i weekenderne. Men jeg tør godt love dig, at din hund ville ELSKE at have en masse hundevenner, som den kunne komme ud og være sammen med i naturen, mens du passer dit arbejde.


Hvis du tror, at din hund ville have lyst til en masse nye hundevenner og et aktivt udeliv i en harmonisk hundeflok et par dage om ugen, så kan du læse om min Hundehave HER. Husk også at tilmelde dig nyhedsbrevet (nederst på siden) og/eller følge Hellerup Dog Walk på Facebook (www.facebook.com/hellerupdogwalk), så du kan følge med i flokkens liv i Hundehaven og blive adviseret om nye artikler om hunde og adfærd.


Af: Magnus Hinge (ejer og pack-leader i Hellerup Dog Walk)


Læs flere relevante artikler om hunde-psykologi HER

Læs om min unikke Hundebørnehave HER

KOM MED OS UD OG LEG I HUNDEBØRNEHAVEN


0 visninger

© 2014 by Hellerup Dog Walk

Hellerup Dog Walk | Gentofte | DK-2900 Hellerup | +45 28 593 219 | kontakt@hellerupdogwalk.dk

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram Social Ikon
  • YouTube Social  Icon

Hellerup Dog Walk er nr. 1 på Google, Facebook og Trustpilot og din professionelle hundelufter med Hundebørnehave, hundedagpleje, hundehave og hundepension i:
København, Storkøbenhavn, Vestegnen, Frederiksberg og Nordsjælland