De fire hanhunde-typer og vejledning om kastration

Opdateret: 11. aug. 2019

I denne artikel kan du læse om fire forskellige hanhunde-typer og få vejledning om kastration generelt og specifikt i forhold til hver af de enkelte hanhunde-typer. Vær opmærksom på, at artiklen på ingen måde er udtømmende i forhold til de overvejelser du som hundeejer bør gøre dig, før du kastrerer din hanhund. Du bør altid søge professionel hjælp fra en kvalificeret adfærdsvejleder samt hos en dyrlæge, før du træffer valget om hvorvidt du vil kastrere din hanhund.

NORMAL, NATURLIG OG FORVENTELIG HANHUNDEADFÆRD FRA EN UKASTRERET HANHUND:

1. Tisse territorie af ofte/hele tiden – på tur, i haven, men også indendørs, når I er på besøg hos venner, eller når hunden bliver passet i et fremmed hjem – enkelte markerer tilmed i eget hjem.

2. Tage initiativ til slåskampe/magtkampe med andre ukastrerede hanhunde, eller tage imod sådanne invitationer.

3. Udsendelse af mandligt kønshormon (duft) og på den måde uforvarende risikere at tiltrække sig negativ opmærksomhed fra fremmede ukastrerede dominerende og måske aggressive hanhunde, hvilket kan resultere i et tilsyneladende umotiveret angreb på din hund, når I færdes ude.

4. Forsøge at pare sig med: hunhunde i løbetid, hunhunde uden for løbetid, hanhunde, puder, små mennesker (børn) bamser, ben, osv.

MIN GENERELLE ANBEFALING I FORHOLD TIL KASTRATION

I USA er det forbudt at tage ukastrerede hanhund med i de fleste (hvis ikke alle) offentlige hundeparker. Som hundelufter i Hellerup Dog Walk har jeg i snart 5 år arbejdet dagligt med hunde i flok og der er min holdning og anbefaling, at man laver lignende regler i Danmark.

Herved siger jeg IKKE, at alle ukastrerede hanhunde er et problem og udgør en ekstra fare i hundeparkerne, MEN jeg siger helt bestemt, at ukastrerede hanhunde GENERELT og I GENNEMSNIT har en signifikant større risiko for at bide en anden hund og derved skulle aflives jævnfør hundeloven og jeg siger helt bestemt, at ukastrerede hanhunde GENERELT og I GENNEMSNIT lever et mere stressfuldt liv med frustrationer, uro og uopfyldte behov.

Derfor er det min GENERELLE anbefaling, at man kastrerer sin hanhund, når den bliver kønsmoden i 6-12 måneders alderen, med mindre man har planer om, at han skal bruges til avl.


I det følgende vil jeg uddybe og kvalificere mine generelle anbefalinger om kastration af hanhunde og jeg har delt mine anbefalinger op i fire afsnit, fordi jeg har erfaret, at der findes fire forskellige grundtyper af hanhunde. Mange hunde er dog ikke udelukkende den ene type, men rummer personlighedstræk fra flere af hanhunde-typerne.

DE FIRE FORSKELLIGE HANHUNDE-TYPER:

Legedrengen: Ca. 20 procent af ukastrerede hanhunde producere så lidt testosteron, at de aldrig rigtig begynder at udvise naturlig hanhundeadfærd, som øverst i artiklen. Dem kalder jeg for legedrengene. En legedreng er udadvendt og venlig over for alle hunde den møder. Det skal være sjovt og hyggeligt – ellers gider den ikke være med. Han kommer stort set aldrig aldrig i skænderier med andre hanhunde og kan lege og hygge med selv de mest dominante hanhunde, da de ikke opfatter legedrengen som en konkurrent.


Skal du kastrere din legedreng? For en legedreng er en kastration praktisk talt unødvendig, men dog ikke skadelig. Kastrationen vil ganske enkelt ikke have nogen mærkbar betydning for hundens testosteron-niveau og derved heller ingen betydning for dens adfærd og trivsel.



Betadrengen: Ca. 60 procent af alle hanhunde er beta-drenge. Disse hanhunde vil i forskellig grad udvise normal hanhundeadfærd, som beskrevet øverst i artiklen og vil ofte være stresset og frustreret som følge af deres uforløste parringstrang og højetestosteron-niveau. For en stresset, uforløst og frustreret betadreng, er en tur i hundeparken ofte et mere eller mindre hektisk mareridt, hvor den farer rundt fra den ene duft til den anden, altid på hektisk udkig efter en løbsk tæve eller er hanhund der ”spiller smart” og skal ned med nakken. Har du en betadreng derhjemme, så vil du opleve, at en kastration helt eller næsten helt fjerner de fire normale hanhundeadfærdstræk, så den igen kan slappe af og komme i tanke om hvordan man leger og fjoller, hvilket den ikke har tid til eller er i stand til, hvis der er den mindste chance for at kunne finde en tæve i løbetid, eller møde en hanhund der kunne være en konkurrent. Betadrengenes hanhundeadfærd er meget afdæmpet, når de er i deres egen hule (hjemme hos deres ejer), men så snart de kommer uden for matriklen, så er de på ”arbejde” og der er ingen grænser for, hvor mange buske og lygtepæle, der lige skal have en halv dråbe, så konkurrenterne kan lugte, at han har været der.


Skal du kastrere din betadreng: Har du en betadreng, som ikke skal bruges til avl, så er det min klare anbefaling, at du taler med din dyrlæge om en kastration. Jeg tillader ikke betadrenge over 10 kg. i min hundehave, fordi de smitter hele flokken med deres stress og frustration og får alle til at blive stressede og føle sig på kanten til et regulært slagsmål. Alle de betadrenge jeg har haft i Hundehaven og som er blevet kastreret på min opfordring for at kunne fortsætte i flokken, har kunne komme tilbage til hundehaven og har kunne få sig et socialliv igen, som ikke er præget af stress, parringstrang 24/7 og dominans.



Casanovaen Ca. 0-20 procent af alle hanhunde fødes med en MEGET stærk kønsdrift, der næsten udelukkende kommer til udtryk som en kraftig og nærmest helt ustyrlig parringstrang. Næsten alle casanovaer er små eller meget små racer og han vil strinte ALLE vegne du tager ham, med oftest vil han også markere i sit eget hjem… Han vil i nogle tilfælde forsøge at humpe bamser, puder og ben og har du ham med i en hundefold, så vil han altid finde en dame han kan forelske sig i og løbe efter, lige meget hvor meget du kalder. Er der ikke en lækker dame til stede, så udser Casanovaen sig bare en lækker hanhund – helst en af legedrengene, hvis der er sådan en. Casanovaerne kommer sjovt nok sjældent op og slås, selvom de har et meget højt testosteronniveau og det skyldes at deres parringstrang er så kraftig, at de slet ikke har tid til at kigge efter konkurrenter. Det er et ret komisk syn, når to casanovaer forelsker sig i den samme tæve, for de ænser næsten ikke hinanden selvom de konstant køber ind i hinanden for at få næsen det samme sted hen.

Skal du kastrere din Casanova? Har du en casanova under 2 år, så vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at få ham kastreret (hellere i dag end i morgen). En casanova lever et stresset liv med den konstante og oftest uforløste kønsdrift som eneste drivkraft. Han vil ikke lege eller socialisere på andre måder end den intense parrings-hungrende måde og han har ingen ro i sit sind, hvilket også påvirker hans nætter, hvor han ofte vandrer rundt i huset og vil ud. Har du en casanova-dreng over 2 år, så vil jeg anbefale, at du starter med en kemisk kastration for at se, hvordan den påvirker hans adfærd. Jo længere tid en casanova har været casanova, jo sværere vil det være for ham, at vende tilbage til og huske, hvordan man leger og socialiserer på normal vis. En casanovadreng, der kastreres i en sen alder kan blive en apatisk og trist hund, der ikke aner hvad tilværelsen er til for og måske kommer han aldrig i tanke om, hvad livet ellers kan indeholde ud over den febrilske damejagt, som han har været 100 procent fordybet i 24 timer i døgnet siden han blev kønsmoden i 6-12 måneders-alderen. Hvis din casanovadreng bliver apatisk af den kemiske kastration og stadig ikke er begyndt at udvise normal og rolig interesse for andre hunde, efter at have været kemisk kastreret i 9 måneder, så vil jeg ikke anbefale dig at forlænge kastrationen, da han i så fald ikke er i stand til at blive ”normal” igen. Så må du og han leve med den overdrevne strinte- og parringstrang resten af hans liv, da et aktivt liv med damejagt, stress og frustration trods alt er bedre end et liv i apati og tristesse.


Kongen: Ca. 10 procent af hanhunde fødes som naturlige konger (oftest de store racer). Disse hunde har en medfødt personlighed, der driver dem til altid at insistere på at indtage den øverste position, som den dominante og hanhund i flokken. De viser pudsigt nok sjældent nogen stor interesse for tæverne, men de forlanger ubetinget underkastelse fra alle andre haner. Får de den, så fungerer de helt uproblematisk med disse hanhunde og i selskab med en legedreng, så kan en konge selv komme til at ligene legedrengen meget. Viser den anden hanhund ikke underkastelse, så vil de forsøge at gennemtvinge deres magt ved at kaste sig over den anden hanhund og om nødvendigt dræbe den, hvis den ikke underkaster sig 100 procent, eller kan nå at stikke af. Legedrengene vil kongerne lege med eller ignorere. Betadrengene vil de få ned med nakken og betadrengen vil underkaste sig, hvis du tør lade dem gøre slåskampen færdig (kan godt resultere i en dyrlægeregning, før betadrengen forstår, at det er en konge han er i stue med). Ser to konger hinanden (de kan genkende hinanden på lang afstand), så vil de så vidt muligt forsøge at undgå hinanden, men kommer de hen til det samme træ/vandskål/låge på samme tid, så vil de begge være parate til at gå i døden for at komme af med den anden konge.

Skal du kastrere din konge? En konges personlighed er ikke formeret af hans aktuelle testosteron-niveau (sådan som hos beta-drengene) og derfor vil en kastration generelt ikke gøre nogen stor forskel for en konges adfærd og personlighed. Ca. halvdelen af de ukastrerede konger har stadig en aktiv parringsdrift og for den halvdel vil en kastration kunne hjælpe en smule, fordi den vil fjerne den stress og frustration, der følger med at have en uforløst drift. Dette vil gøre ham en smule mindre hurtige på aftrækkeren og han vil derved undgå en del konflikter, eller du vil have lettere ved at nå at få ham fjernet fra en situation, før den udvikler sig til en slåskamp. Den anden halvdel af kongerne har ikke den store parrings-drift og for dem vil en kastration ikke gøre nogen forskel på deres adfærd og de vil altid og resten af livet (lige meget hvor meget adfærdstræning du laver/køber til ham) uddele ”øretæver” til andre konger og betadrenge i hundeparkerne. Dette betyder ikke at kongerne er aggressive, for alle andre hunde end betadrenge og konger vil de fungere uproblematisk med. Min egen bullmastiff Arnold er en konge og han har MASSEVIS af hundevenner. Alligevel tager vi ham ALDRIG i hundeparker, hvor der er den mindste chance for, at han møder andre konger eller betadrenge. Hvis du selv har en konge, så vil jeg klart anbefale, at du helt glemmer tanken om at tage ham med i hundeparkerne. Det er ikke ansvarligt at gøre det og det vil bringe din hund og andres hunde i fare for skambid, eller aflivning som følge af skambid.


Jeg har nogle enkelte konger i hundehaven og det interessante ved konger er, at de kan genkende hinanden på lang afstand og at de vil næsten altid vil forsøge at undgå en direkte konfrontation med den anden, fordi de godt ved, at en udveksling med en anden konge, nemt kan koste den ene livet, fordi en konge aldrig vil give sig. Når en konge godt kan komme i hundehave, men ikke bør komme i en hundepark, så skyldes det, at i en hundepark ved du ikke hvem du møder og du kan i hvert fald ikke være sikker på, kun at møde tæver og legedrenge. En gang imellem vil en tæve eller en legedreng også får en lille ”røvfuld” af en konge, der er lidt hurtig på aftrækkeren og for en sikkerhedsskyld stikker den fremmede hund ”en flad”, just in case det skulle være en betadreng eller en konge i forklædning. Så finder han måske ud af bagefter, at det var en tæve eller en legedreng, men for en konge gælder det altid, at man hellere skal stikke ”en flad” for meget, end ”en flad” for lidt. Betadrenge vil altid indordne sig under en konge, men det kræver i mange tilfælde, at de får en ”røvfuld” eller to først. ”Røvfulden” er dog ikke langtidsholdbar og betadrengene vil med jævne mellemrum teste, om kongen stadig er konge og så vanker der en ny ”røvfuld”. Det er meget farligt at skille to hunde der slås ad og 1000 gange farligere, hvis du skal skille to hunde ad, hvor det kun er den ene der kender dig. I en hundepark kan du ikke være sikker på, om den anden ejer er i nærheden, hvis der kommer slåskamp mellem din hund og den fremmede hund og selvom ejeren er tæt på, så kan du ikke være sikker på, at vedkommende har den nødvendige autoritet over for deres hund, så de kan stoppe den i en ophedet situation. I hundehaven møder kongen den samme flok af hunde hver gang han er på tur. Flokken ved, at han er konge og ikke mindst ved kongen, at flokken ved, at han er konge. Så slapper kongen af og kan hygge sig med alle (på nær andre konger, som undgås bevidst). De tre konger jeg har i min hundehave undgår hinanden fuldstændig, men en gang hver andet år kommer de tilfældigvis og ved et uheld til at mødes næse til næse, fordi de begge glemmer at holde øje med den anden. Så siger det BANG og jeg må skille dem ad. Nogle gange når de at lave bidemærker i hinanden, for når to konger kommer op og slås, så er det ikke for sjov. Ejerne af de tre konger i min hundehave er informeret om, at deres hund er en konge og at han er velkommen i hundehaven, så længe ejeren accepterer, at han i ny og næ kommer hjem med et hul i nakken eller øret eller med besked om, at han har lavet et hak i en anden konge. Dog tillader jeg kun de konger, som knytter meget nære bånd med hundelufterne, da det ellers er for svært og farligt at stoppe dem, NÅR de går på hinanden.


DERFOR ANBEFALER JEG GENERELT ALTID KASTRATION

Som følge af ovenstående, så anbefaler jeg generelt altid kastration, når en hanhund bliver kønsmoden i 6-12 måneders alderen, hvis han ikke skal bruges til avl. Så snart du begynder at se almindelig og naturlig voksen hanhunde-opførslen, så anbefaler jeg, at du booker en tid hos dyrlægen. Har du en legedreng, så vil du i mange tilfælde ikke se, at han bliver voksen og derfor kan du slippe for turen til dyrlægen med ham. Ud over legedrengene, så er det kun den ene halvdel af kongerne (ca. 5 procent af alle hanhunde), hvor en kastration ikke gør nogen forskel. For resten af hanhundene (ca. 80 procent), så vil en kastration være en kæmpe gave, der giver den en roligere, sjovere, mindre stressende og MEGET mere sikker tilværelse. Venlige vovse-hilsner Magnus Hinge (pack-leader i Hellerup Dog Walk) P.S. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet (nederst på siden) og/eller følge Hellerup Dog Walk på Facebook (www.facebook.com/hellerupdogwalk), så du kan følge med i flokkens liv i Hundehaven og læse artikler om hunde og adfærd.

3,580 visninger

© 2014 by Hellerup Dog Walk

Hellerup Dog Walk | Gentofte | DK-2900 Hellerup | +45 28 593 219 | hellerupdogwalk@gmail.com

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram Social Ikon
  • YouTube Social  Icon

Hellerup Dog Walk er nr. 1 på Google, Facebook og Trustpilot og din professionelle hundelufter med Hundehave, hundebørnehave, hundedagpleje og hundepension i:
København, Storkøbenhavn, Vestegnen, Frederiksberg og Nordsjælland!