top of page

NEGLEKLIP

Negleklip hund. Hellerup Dog Walk klipper din hunds negle, mens den er i hundehave hundebørnehave med professionel hundelufter i Købehavn og Nordsælland og Frderiksberg

Et godt hundeliv indbefatter også en veltrimmet pote. Det er ubehageligt for en hund at have for lange negle og det indebærer også en sikkerheds- og sundhedsfare, da lange negle lettere sætter sig fast og bliver revet af.

​

Når din hund har faste dage i vores Hundebørnehave har du mulighed for at bestille negleklip til den, så vi klipper den mens den er på tur. 

Prisen er 200 kr. pr. klipning/trimning og jeg anbefaler, at du får din hunds negle klippet mindst en gang om måneden, så blodåren ikke begynder at vokse udad, hvilet kan gøre negleklipningen mere ubehagelig for din hund og øger risikoen for blødning (som dog ikke er farlig).

Når du booker negleklipningen vil jeg gerne have, at du vælger, om vi skal lave en "negleklipning" eller en "negletrimning". 

NEGLEKLIPNING:
Ved en negleklipning forsøger vi bevidst at klippe neglen en lille smule forbi blodåren, så neglen bliver så kort som mulig så neglens blodåre derved trækker sig tilbage til næste gang vi skal klippe. På den måde kan vi - hvis vi klipper mindste en gang om måneden på denne måde - sørge for, at neglen med tiden bliver kortere og kortere, hvilket gør gang og løbe mere komfortabelt for din hund og hvilket formindsker risikoen for at din hunds negle bliver revet af ved et uheld. Ved en"negleklipning" er det helt sikkert, at din hund kommer til at bløde en lille smule fra neglene. Dette er på ingen måde farligt og kun mildt ubehageligt og vi benytter koagulations pulver for at stoppe blødningen så hurtigt som muligt. En gang imellem kan det dog forekomme, at blødningen ikke stopper helt eller springer op igen senere på dagen, hvilket kan medfører lidt blod på gulvet hjemme hos dig eller i hundekurven. Dette er ikke farligt eller smertefuldt for din hund, men blot noget du skal være obs. på kan forekomme. Du skal også være obs. på. at rester fra koagulationspulveret kan sætte sig i din hunds pels omkring poterne, som en lille "brun klump". Den kan let nulres væk, når den er helt tør senere på dagen. 


NEGLETRIMNING:
Du kan også vælge at bestille en negletrimning, hvis du vil minimere risikoen for nogen form for ubehag og blødning. Ved en "negletrimning" klipper vi udelukkende det yderste af din hunds negle og forsøger at holde en sikker margin ind til din hunds blodåre. Hvis du udelukkende ønsker negletrimninger, så bør disse suppleres med grundige klipninger hos dyrlægen mindst et par gange om året, så blodårene i din hunds negle ikke vokser længere og længere ud. Dette vil nemlig på sigt medføre, at neglene til sidst vil være meget lange, selvom de lige er bleget trimmet. Selv ved en "negletrimning" er der en lille risiko for mindre blødninger, da blodåren nogle gange kan sidde længere ude på enkelte negle. Navnlig hvis neglen er sort er der en lille risiko for lette blødninger selv ved valg af en konservativ klipning/"negletrimning", da vi ved sorte neglen ikke kan se blodåren igennem neglen.

 

bottom of page