Anja

Om Anja:
Navn: Anja
Født: 15.12.71
Bopæl: Hellerup
Egne hund(e): Arnold (bullmastiff) og Karla (mops)
Professionel erfaring: Professionel hundelufter og hundepasser siden juni 2014.

Anja om sig selv:
"Vi har altid haft dyr i min familie, alt fra ponyer til marsvin. Hundene var dog, sammen med kaninerne, mine bedste legekammerater blandt vores dyr, vi fik meget tid til at gå, når jeg lagde dem i dukkevognen, og vi gik tur i den store have eller på markerne. Kaninerne ville dog ofte hellere ned og gumle græs.
 

Jeg fik min første helt egen hund da jeg var 6 år, lille sorte Minna. Vi havde allerede en ung Boxer og den flotte store St. Bernard. Minna og jeg fulgtes ad i 16 år, da tiden var inde, gik vi to vores sidste tur sammen til den lokale dyrlæge i Nexø.


Siden Minna har jeg haft ganske få år uden hund, korte pauser hvor sorgen over en mistet hundeven skulle have plads, til jeg var klar til en ny hund i mit liv.


Jeg har haft en fræk lille Chihuahua, en kærlig Labrador mix, min gamle mops, som nu er 13 år, og Arnold som snart er 8 år. En dejlig hundeflok!

Jeg er glad for at lade mine børn vokse op i en familie, hvor det er helt naturligt at have op til flere hunde. Mine børns glæde, når en hund fra hundehaven kommer på besøg er stor, og det varmer mit hjerte, at de taler om, hvem den mon vil sove hos, og hvem den mon bedst kan lide.
At drengene kan lære så mange skønne hunde at kende så tidligt i deres liv er en gave, jeg ville have elsket at få selv som barn."

© 2014 by Hellerup Dog Walk

Hellerup Dog Walk | Gentofte | DK-2900 Hellerup | +45 28 593 219 | hellerupdogwalk@gmail.com

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram Social Ikon
  • YouTube Social  Icon

Hellerup Dog Walk er nr. 1 på Google, Facebook og Trustpilot og din professionelle hundelufter med Hundehave, hundebørnehave, hundedagpleje og hundepension i:
København, Storkøbenhavn, Vestegnen, Frederiksberg og Nordsjælland!